Hvem bestemmer over mig? 

Jeg tror at hver mor kan følge mig i det jeg nu skriver om i dag. Så snart vi har født, eller rimelig kort tid efter, møder vi spørgsmålet om “hvornår starter du op igen?”. Efter mit første barn der synes jeg at det var klart at jeg da max var hjemme et år. Og jeg følte også en glæde ved at skulle i gang igen. Sagde til mig selv at det kedede mig “kun” at være hjemme og passe baby og hus. Ida blev passet af en dagplejemor to-tre gange om ugen og min mor hjalp en dag, det kunne godt lade sig gøre. Efter at have fået barn nummer to startede jeg allerede efter et halv år. Det var et godt tilbud, kun få timer og Malte kunne være med. Og selvom jeg selv kunne bestemme arbejdstiderne så var det hårdt. Hårdere end jeg havde forventet. Malte startede i dagpleje med 1 1/2 i en familiegruppe i Idas børnehave. Jeg ville helst have ham hos en dagplejemor eller vente til han var fyldt to, men jeg var gravid igen og arbejdede halv stilling nu, så der var ikke rigtig noget valg. Følte jeg. Eller var der? Jeg kan godt mærke at det stadig nager på min samvittighed. Havde vi virkelig brug for de penge? Ja og nej er vel svaret. Var det en så fristende stilling at jeg skulle sætte den over mit barns velfærd? Ikke at børnehaven ikke er et godt sted. Men mor eller far er efter min mening altid bedre indtil barnet virkelig er klar til at komme afsted. En institution kan ikke, ligemeget hvor dygtig pædagogerne er og hvor flot stedet og kreativ tilbuddene er, erstatte et trygt hjem. 

I dag er han meget glad for at komme i børnehave, men det er stadig sjældent at han er der alle fem dage. Det er hårdt for børn at være i en institution. Vores børnehave er ikke særlig stor. Der er ca 30 børn. Der er en god struktur og sjældent er der rigtig meget larm. Der er et dejligt udeområde som børnene kan sprede sig over med gemmesteder og tumleområder. Alligevel er det ikke til at sammenligne med de trygge rammer som er hjemme. Der er hele tiden andre børn omkring en, meget af tiden handler om at løse konflikter og afgrænse sig. For en toårig er det meget at forlange. Jeg prøver at holde det på max fem timer de er afsted. Jeg kunne aldrig sende min børn i institution 8 timer eller mere om dagen. Især ikke i så ung en alder. Mine børn skal ikke være hjul i denne sindsyge maksimerings industri. Vi skal øge mere og mere og tjene flere og flere penge og bare køre videre og videre helst uden at stoppe op og stille spørgsmålstegn ved de enkelte processer. 

Nu har jeg født mit tredje barn, og der gik ikke længe og jeg blev spurgt hvornår jeg har tænkt mig at starte på arbejde igen. Og jeg kan mærke at det gør mig sur. Jeg har det her lille vidunder i mine arme, det her lille og hjælpeløse menneskebarn som har brug for omsorg og kærlighed og mælk og tryghed. Og jeg har ikke engang lært hende rigtig at kende, mit ar fra kejsersnittet er ikke engang helet, min krop er udmattet og træt. Jeg har skabt et mirakel de sidste ni måneder, hvoraf jeg arbejdede indtil barsel og har i forvejen passet to børn og et hus, og jeg har ikke engang lov til at nyde det her og nu. Jeg skal helst være klar og vide hvornår jeg kan vende tilbage på min plads i samfundet. For det er vel der den er, ude i arbejde og børnene i institution. En kvinde der bliver hjemme hos børnene, måske indtil de fylder tre år eller mere som det for ikke ret mange år tilbage var helt almindeligt, bliver stemplet som doven. Som om der ikke er nok at se til. Som om at skabe et trygt hjem, at lave god mad til familien og holde orden og ren derhjemme ikke er af værdi. Ikke er nok. Jamen du kan jo slet ikke udfolde dig! Nej, det er rigtigt og det kan jeg måske ikke, ikke nu. Men jeg har valgt at få de her børn og deres barndom kommer ikke igen. Og hvad betyder det at udfolde mig? Er det at være mor ikke også en del i mig der vil udfoldes ? 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s