Vores datter kommer hjem fra ferie 

Hvis du har læst med så ved du at vi er en patchwork eller bonusfamilie, hvis ikke så ved du det nu. Vores ældste datter Ida har to fædre. Og det kan være hårdt. Især når der er ferie og hun tager afsted flere dage ad gangen. Og det bliver flere for hvert år der går. Jeg har vænnet mig til hver anden weekend, jeg har vænnet mig til forlængede weekender og sidste år vænnede jeg mig til en uge. Men så kan jeg ikke mere. Når de syv dage er gået så er mit humør i kælderen og savnet smertefuldt. Jeg tuder og bander og håber meget meget meget på at hun nu snart vil hjem. Når jeg en sjælden gang bliver ringet op af hende (ok, ja jeg har bedt hendes far om det) så tager jeg mig selvfølgelig sammen og glæder mig med hende over at der nu endelig er en der har tid til at tage ud at svømme med hende fem gange på syv dage. Og ja, jeg kan høre på hendes stemme at hun har det godt. Alligevel har jeg lyst til at fortælle hende hvor meget jeg savner hende og at der er noget der mangler herhjemme når hun ikke er der. Men jeg ved at hun har det svært i forvejen og vil ikke gøre det værre. Jeg tager mig sammen så godt jeg kan. Hun elsker jo også sin biologiske far og nyder at være hos ham. Og det skal hun have lov til, uden at have dårlig samvittighed over at mor sidder hjemme og savner hende. Fordi børn nærmest automatisk føler et ansvar. Begge forældre skal have det godt. Og jeg vil ikke have at hun er bekymret på mine vegne. Jeg er den voksne i denne konstellation selvom jeg virkelig nogle gange har lyst til at skabe mig og tude og råbe og skrige. Og så må min mand lige give et kram og jeg tørrer hurtigt et par tårer væk. 

Nu er hun hjemme igen. Og hun har haft en rigtig god tid. Og hun er rask og glad. Jeg fanger mig i at bare sidde og kigge på hende. Glad for at se hende og have hende her, tæt på mig. Hun møder mit blik og smiler spørgende “hvad er der mor?”, jeg plejer ikke sådan at stirre. Jeg smiler til hende og prøver at lægge al min kærlighed i smilet og håber hun kan mærke det. “Jeg elsker dig, dit fantastiske, søde, kloge, sjove, smukke væsen. Mit kød og blod, for evigt.” 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s