Digt – sandslotte 

Sandslotte

Horisonterne er fjerne
alle byer og slotte som skyerne bygger
bæres bort af en vind,
en svag, en stærk, en varm, en kold
hen til et hav
hvor de får lov til at dale
og hvile
og synke til bunds.

Mine hænder øser
vandet uendeligt op
for at bygge byer og slotte
der ikke kan holde på vinden.

Mine fingre husker
linjerne der buede
kanter, og slottenes tårne
hvordan det føltes at lade fingerspidserne løbe
langs med skrøbelige mursten
og fugtigt ler.

Jeg bygger en by
og et slot af sand
i mine hule hænder,
når jeg åbner mine øjne
og ser ned på mine hænder,
så er der intet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s