At føle sig utilstrækkelig som mor 

Jeg siger: “Pas nu på at du holder godt fast!”

Mormor siger bagefter: “neeej du falder ikke ned, pjat!”

Jeg siger: “Flyt dig NU og lad være med at du hele tiden står lige foran mig!”

Mormor tager barnet til side og hvisker: “Mor er træt!”

Jeg siger: “Nej Tut skal ikke ned at ligge i barnevogn nu, vi har ikke soltag med og det er alt for varmt.”

Mormor svarer: “Tror du at jeg ikke kan finde ud af at skubbe barnevognen så der ikke kommer sol ind?” (Er du forældre? Så ved du at det er umuligt) 

Når vi mødes med bedsteforældrene så opstår der nogle gange de her dialoger og der er dage så har jeg ikke overskud til at se hen over dem. Som i går. Vi havde haft en dårlig nat og alt for lidt søvn. Vi skulle tidligt af sted til kiropraktor med børnene og bagefter havde vi så aftalt at mødes ved stranden med mormor og hun ville sørge for piknik. Piknikken bestod af en pose rundstykker og marmelade og nutella og en kniv og et æble. Det kan godt være at du tænker, fedt! Men jeg synes nu at der i det mindste kunne have været tallerkener og en kniv til hver. Men ok mit humør var ikke det bedste og jeg ved ikke om i kender det, men nogle gange er hver samtale for meget og belastet med negativitet. Og hver af de der dialoger der sætter spørgsmål ved din opdragelse, får mig til at føle mig som en dårlig mor. Utilstrækkelig. 

Jeg læser andre blogs af mødre og jeg tænker tit, hvordan kan deres overvejelser med hensyn til opdragelse og værdier være så gennemtænkte og tilsyneladende være bygget på et fundament af viden om pædagogik, filosofi og samfundsteorier? Min hjerne føler sig så tømt for viden og nøje overvejelser for tiden. Min opdragelse er intuitiv og nogle gange er den kun resten af den energi jeg har, og langt fra det jeg gad byde mine børn. Og jeg håber at det ændrer sig igen, når Tutten bliver ældre, når der er mere tid og mere overskud. 

Så når bedsteforældrene igen har modarbejdet min eller vores opdragelse, kan jeg gå hen og blive ked af det. Så tænker jeg alle situationerne igennem igen og igen og om de måske ikke har haft ret? Indtil jeg går hen til Anders og snakker med ham om det. Der er også dage hvor jeg kan overhøre de her kommentarer. Og der kan sagtens også være dage hvor jeg siger “lad nu være med at blande dig!” Men som sagt, i går var ikke en dag hvor jeg havde overskud. Og jeg kan også iagttage hvad det gør ved mine børn. I hvert fald tydelig på den ældste. Hun søger øjenkontakt med mig og vender sig bort fra mormor. Det forvirrer hende at få modsatte signaler. Og heldigvis lytter hun da til mig og hvis hun er usikker så kommer hun og spørger efter igen. Og det er da vel også ret almindeligt at der også lander en skideballe hist og pist, eller en advarsel. Så hvorfor gnaver det så alligevel sådan i mig? Jeg var grædefærdig da vi gik til bilen. Nogle gange sparker jeg så til barnevognen fordi jeg føler mig så sur. Så får den i det mindste en ordentlig skideballe! Jeg har lyst til at råbe “er det så svært at du holder din kæft nu hvor du kan se hvor overbelastet jeg er? Kan du ikke være den hjælpende hånd jeg har brug for? Den medtænkende mormor som også har været mor engang? Hjælp mig i stedet for at modarbejde mig! Og hvis det absolut skal være, så sig det til mig og ikke til mine børn eller foran mine børn. Tak” Måske skal jeg indstudere det til næste gang og så fyre det af. Suk. 

Den dejligste følelse

3 thoughts on “At føle sig utilstrækkelig som mor 

  1. Hej Janneke

    Kender det så godt, dog har jeg kun min svigermor, og hun er for det meste ikke så slem. Men har prøvet da pigerne var mindre at vi bestemt ikke var enige. Det skal vi hellere ikke være, nu vil jeg ikke forsvare din mor, men måske hun gør det i en god mening. Men nu kender jeg ikke jeres forhold, og når man har små børn, og man selv synes man gør det allebedste man kan. Så skal alle andre helt sikkert give en hånd, i stedet for at komme med gode råd. Håber ikke det jeg skriver er helt noget vrøvl, og håber for jer på et snarligt overskud.

    Vh Mimi K

    Liked by 1 person

    1. Kære Mimi,
      Jeg tror absolut at du har ret. Hun gør det med en god hensigt. Det føles bare ikke sådan for mig og jeg ville hellere ønske mig at hun måske konkret spurgte om hun kan hjælpe mig med noget. Det gør hun også for det meste, men som sagt den dag var bare negativt opladet. Jeg tror sådan nogle dage gør en ekstra sensitiv og overfølsom. Tak for din kommentar,
      Mh

      Liked by 1 person

  2. Hej Jannike
    Mon ikke vi alle kender den følelser, og vores mødre har kendt den før os 😉 Det er godt nogle gange bare at lade det gå og bare nyde at hun vil dine børn det bedste. Nogle dage er lettere end andre 😀
    PS. Du bør nok rette ordet “piknik” til picnic, så det ikke falder sådan i øjnene 😉 ha en dejlig weekend 😎 kh Tina

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s