En helt almindelig nat 

Jeg vågner fordi der er et barn der kalder, græder, vil ammes, vil putte, kaster op, har diarré eller er syg på anden måde. Der går et lille sekund hvor jeg lytter ud i natten og håber at barnet bare falder i søvn igen eller at det bare var noget jeg bildte mig ind. Hvis der er lyde af opkast eller lugten af diarré, så er jeg dog i supermor modus med det samme og springer ud af sengen i håb om at kunne forhindre udbredelsen af bræk eller lort igennem skånbetrækket i sengen eller madrassen eller gulvet, vægge, tøjdyr eller tæpper. Rynker du på næsen nu så har du ingen børn, for hvis du nikker så ved du præcis hvad jeg snakker om. Nogen af jer der skulle fjerne opkast fra en legetøjskasse fyldt med Playmobil eller LEGO nogensinde? 

Nå men det er bare en almindelig nat. En hvor babyen bliver lagt fra venstre bryst mod højre og tilbage igen. Hånden vejer brystet i halvsøvne for at finde ud af hvilken side der er den næstes tur. Man positionerer sig i en ubekvem stilling og hiver brystet så hurtigt frem som muligt, mens den lille er i overgang fra søgende lyde til brok. Den indre stemme gentager mantraen ikke græde ikke græde ikke græde så vi nu i hvert fald ikke også vækker andre. For hvad så? Et dilemma man udsættes for alt for tit; baby har suget sug fast til brystet, et andet barn kalder. Om dagen er det gerne “moooar jeg er færdig” (det er den efter “jeg skal skide”) og betyder at man værsgo nu kan komme ud på badeværelset og tørre lort af numsen på prinsessen. Om natten virker “moooar” bare tyve gange højere og endnu mere lige nu. 

Jeg fylder mælkeflasker op i halvsøvne. Ok, af og til spilder jeg fordi jeg hælder ved siden af. Og ved i hvad? Jeg er absolut ligeglad. Bare barnet får den mælkeflaske og falder i søvn igen. For det er det jeg vil. Falde i søvn igen. Nej vent, jeg skal tisse og så kan jeg samtidig liste ind til de store og tjekke om de er dækket ordentlig til eller om vinduet skal lukkes eller om der lige skal fjernes ti playmo heste ud af sengen. Så, ind i seng igen og så skal der ligge hygge ammes for baby vågnede selvfølgelig da mor var ude og tisse. Det må være den indbyggede morradar. 

Jeg vågner altid ved tre tiden for der får naboen leveret sin avis. Var det en anden lyd? En bil? Kan det være nogen der vil bryde ind eller kidnappe børnene? Jeg ligger helt stille i halvmørket og lytter ud i natten. Jeg er så træt at jeg har kvalme. En lille fod finder sin vej under min dybe og neglene kradser i min hud. Vi skal klippe negle skriver jeg på min huskeliste jeg har i hovedet. Det står lige under vaske køkkenfronter og bygge kaninbur. Lytter ud i natten og falder i søvn. 

Jeg vågner, min ryg gør ondt af at ligge i mærkelige forvrængede ammestilinger om natten og af at bære bæresele om dagen. Det kan umuligt være tid til at stå op siger jeg og får den tomme mælkeflaske smidt i hovedet. Bare ti minutter mere, please! Lyden af to nøgne fødder hen af gulvet. Forpjusket barn med dårlig ånde nu fra alle sider. Alle vil putte. Jeg har ondt i ryggen, mit ene bryst gør ondt jeg må have glemt at amme lige meget på hver side, av ikke med albuen på mine bryster, av fodnegle kradser på min hud, kolde fødder kravler mellem lårene, ok ok ok. Jeg står op. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s