Om at finde fred og spise mindre kød

Fred, er det ensbetydende med ligevægt? At der er lige meget af to ting ? To ting der er modsætninger? Når der er lige meget af det gode og det onde, er der så fred? Eller skal der være mere af det gode for at der kan være fred? Og hvor meget mere? Eller skal der kun være godt og slet ikke noget ondt mere? Er det muligt? 
Verden er ikke fredelig for tiden. Det foruroliger mig. Det gør mig ked af det. En del af verden, en del af menneskerne er måske kommet til verden uden sjæl. Jeg kan ikke forklare det på en anden måde. Hvorfor skulle de ellers gøre så mange onde ting? Udbytte hinanden, myrde, voldtage, herske, ødelægge. Hvorfor sker det stadig i dag hvor vi burde være blevet så meget klogere? Vi stræber efter materielle værdier som om det var livets mening. Men det giver os intet. Det er tomt. Det der giver noget er når vi er sammen med ting der lever. Som andre mennesker, dyr eller naturen. Det er her vi kan vokse og udvikle os. Ikke når vi er sammen med en bil eller en Gucci taske. Fred kan heller ikke findes ved krig. Eller ved at have mest våben. Fred er ikke et produkt der fremgår af ødelæggelse. Fred opstår ved at vi møder det vi er bange for. Fremmede for eksempel. Og når vi møder fremmede mennesker, så finder vi ud af at de måske er anderledes, men anderledes er ikke bedre eller dårligere end os. Vi er ligeværdig. Vi er alle sammen mennesker. Jeg troede engang på at vi alle kan leve i fred med hinanden. Det tror jeg ikke længere. Jeg tror på at mennesket vil ødelægge sig selv engang. Eller lad os sige det sådan, nogle enkelte vil ødelægge det for mange andre. Vi tror at vi kan udbytte jorden uden at det på et eller andet tidspunkt har alvorlige konsekvenser. Men naturen har altid været, og den vil altid være. Den tilpasser sig nye omstændigheder. Men det kan vi kun til en vis grad. Vi er født her på jorden og naturen er en gave til os. Og i stedet for at være taknemmelig og omhyggelig, så voldtager og udbytter vi den. 

For et par dage siden så jeg filmen Unity. Den kan anbefales hvis du kan følge mine tanker som jeg skrev ned længere oppe. Dem havde jeg skrevet et stykke tid siden og som jeg opdagede ved at se filmen så siger den næsten det samme. Jeg var usikker om jeg skulle lægge det ud på bloggen men nu vil jeg gøre det alligevel. 

Jeg har en veninde der er veganer og filmen peger også i denne retning. Jeg har selv for første gang i mit liv i min sidste graviditet følt at min krop ikke ville spise kød og jeg nærmest væmmes ved pålæg. Jeg prøver så tit som jeg kan at købe kød som er produceret med henblik på dyrenes velfærd og er økologisk. Og at skære ned på vores kødforbrug. Hvilket ikke altid modtages positivt herhjemme. Efter at jeg så filmen kan jeg dog følge tanken at “jeg ikke vil spise noget der skulle dø for at jeg kan mætte mig på det”. Nu hvor der er så mange alternativer. Jeg vil i hvert fald prøve at skære endnu mere ned på mit kødforbrug og afprøve alternativer. Fx tofu. Det har jeg ikke så meget erfaring med endnu. Sidste uge afprøvede jeg soja-nuggets i stedet for chicken-nuggets og de smagte ligeså godt. Jeg ved ikke om det er med til at skabe mere fred på jorden, men måske mere bevidsthed og respekt for andre levende væsener. Men i skal ikke være bange for at det her bliver en “jeg vil omvende jer til at blive vegetar eller veganer” blog med en masse frygtelige billeder af dyr der kvæles. Men informer jer gerne og send gerne opskrifter til mig. Desuden føler jeg heller ikke at jeg for tiden har tid eller energi til at redde verden, men mange små ting kan også forandre noget. Hvilke mindre eller store forandringer har i foretaget jer i familien med hensyn til bæredygtighed? 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s