Hvordan skabes gode oplevelser? 

Vi siger så tit at vi ikke vil at der sker noget for vores børn. Selvfølgelig ønsker vi os ikke at der sker dem noget slemt, men selvfølgelig skal de have et liv rig på oplevelser. Og det er de gode gode dårlige, dem der bringer glæde og dem der bringer sorg. Hvis vores børn skal blive hele mennesker, så skal de have negative oplevelser. Jeg tror også at vi kan lære at have mere empati igennem dårlige oplevelser. Hvor man før måske sagde til en veninde der havde mistet en af sine nærmeste, ja jeg kan godt forstår at du er ked af det, så er det noget andet hvis man selv har været i samme situation. 

Dermed vil jeg ikke sige at jeg ønsker at mine børn bliver udsat for samme, men der er oplevelser de godt kan rumme og som de vil vokse på. Vi (nutidens forældre) er omgivet af informationer der skal optimere vores liv, opdragelse, madvaner, bosted, samfund, pædagogik osv. Så snart man føler at nu har man fundet en god vej for sig og familien står det næste bud allerede klar til noget endnu bedre. Det er svært at sige fra og ikke blive revet med i kampen om den bedste madpakke eller den lækreste after birth body. Og det lægger et pres på os der i sidste ende frustrerer og efterlader os på sofaen om aftenen tomme indeni. 

For det handler ikke om optimale billeder vi kan servere udadtil. Det vokser vores børn ikke på. Det gør dem til overfladiske små tyranner. Det handler om at vise nærvær, at skabe gode oplevelse sammen i familien. Og at der er rum til at børnene tør at få deres egne ideer og opleve gode og mindre gode ting. Jeg ved godt at det her lyder idealistisk. Og jeg ved hvor svært det er altid at omsætte det i ens hverdag. Men vigtigst er nok at vi husker det og gør bevidste valg. 

Lige nu er det sommerferie her i Sydslesvig og det giver en masse rum til gode oplevelser. Her har vi også snakket om hvad vi vil lave i ferien. Her er børnenes bud:

– sove udendørs og kigge på stjerner

– overnatte i skurvognen

– lave snobrød

– spise en masse is

– tage på stranden

– tage i barfodparken 

Som i kan læse er det faktisk ikke urealistiske eller materialistiske ønsker de kommer frem med. De fleste handler om oplevelser vi laver sammen og der er lidt spændende. Min ældste ønsker sig også en mor og datter dag eller tid til at lege KUN med mig. Og det skal hun da også få. 

Så hvis i tror at i ikke kan byde jeres børn det store i ferien så kommer her et foreslag til en god feriedag:

Forbered piknik sammen (pandekager, frugtsalat, pølsehorn osv. ) 

Pak et tæppe, skovl og spand ned

Kør, gå eller cykel et sted hen i ikke har været i den nære omgivelse, eller haven hvis i har en baby

Spis piknik og lad børnene udforske omgivelsen. Tag billeder af hvad de samler eller bygger. Prøv at gå barfodet rundt sammen, lad børnene eventuelt føre dig over en sti de har lavet mens du lukker øjnene. 

Når i er hjemme igen ser i i fællesskab på de billeder i fik taget i løbet af dagen. Det kan man nemt på pc eller tv via Bluetooth eller kabel. 

Jeg er sikker på at det bliver en god dag for jer alle. Og husk at lægge telefonen fra dig. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s