Streetfood og sygt barn og tanker om mad

Weekenden blev lidt anderledes end vi havde forventet. Lillemanden havde haft tynd mave siden onsdag og fik så høj feber i fredags. Lørdag gik feberen ned og vi tog til Streetfood Karavanen som kom til Egernførde. Mest af alt fordi vi virkelig godt kan lide mad af god kvalitet og gerne prøver noget nyt. Turen blev anstrengende fordi det var varmt og fordi lillemanden ikke bare ville sidde i barnevogn og kigge og slappe af. Det havde vores tanker været at det var det han skulle. Men han ville kun være oppe på fars arm. Og så er det svært at spise. Mange børn kan virkelig godt lide at sidde i barnevogn og blive skubbet gennem byen. Også børn der tydeligvis egentlig meget godt kunne gå selv. Men lillemanden gik allerede med 1 1/2 ture på op til to kilometer på sine egne ben. Han er kun i barnevogn for at sove. 

Indisk mad variation

Vi gjorde det bedste ud af det og selvom det var lidt anstrengende var det dejligt at være afsted sammen. 

En lækker belgisk vaffel på stranden er ikke ringe. På vej tilbage fik vi også køfte og burrito. Jeg var mæt resten af dagen. 

I dag havde Lillemanden fået røde prikker på tungen og omkring munden så vi måtte kigge forbi en læge og få det afklaret. Da vi var inde hos den meget flinke læge havde Lillemanden også fået små prikker på håndfladerne så det var nemt at stille diagnosen hånd-fod-mund sygdom. Den er ikke slem, men det gør ondt på barnet og det er svært at spise. Vi fik noget smertestillende. Dog betyder det at næste uges planer ændres fordi han stadig er smittende. I morgen skulle vi til en speciallæge der skulle se på Lillemanden på grund af hans mandler og polypper, vi havde en aftale med et vennepar og deres børn om at køre i forlystelsespark sammen og en god veninde af mig som er mor til mit gudbarn ville komme på besøg. Hende har jeg ikke set i et halvt år. Så det er lidt trist. Men sådan er det med børn. Jeg håber bare at han snart får det bedre og igen er den energifyldte lille krudtugle vi kender. 

Efter vi kom hjem fra læge fik jeg bagt lækre fuldkornsrundstykker af dej jeg havde sat til koldhævning natten over. 


Tanker omkring mad fylder mit hovede og er vel en del af overvejelserne omkring hvordan jeg vil leve. Jeg ved ikke helt hvor de fører mig hen, men i må gerne have del i dem. En del af det er kød og mælk. Jeg har som barn ikke drukket mælk, jeg fik soya mælk som erstatning som del i min special ernæring fordi jeg har hudsygdommen neurodermitis. I vores moderne industrimælk findes der ikke mange sunde ting, ulemperne overstiger i den grad fordelene at det undrer mig at så mange stadig anser mælk som en drikkevare. Jeg kan godt lide ost og smør og jeg mener heller ikke at Mejeriprodukter generelt er skadelige. Dog er mælk ikke en drikkevare og kan fint erstattes med plantlige alternativer. Jeg kan bedst lide kokos-ris og havremælk. Her må man dog virkelig prøve sig frem fordi tilbuddet er rigtig stort. For mig er ikke laktosen et problem, men proteinforbindelserne. Du kan læse om det her, hvis du er interesseret. Så jeg vil igen sætte fokus på at udskifte mælken med plantlige alternativer. Dog kan jeg ikke undvære ost og smør, tror jeg. For mig er det både en sundhedsmæssig og etisk beslutning at skære ned for mit forbrug af mælk. Jeg synes dog at det er op til enhver at gøre sig klog på mælk. Dog vil jeg altid anbefale at købe økologiske mælk og mælkeprodukter. Af etiske årsager. 

Kød er sværere at diskutere synes jeg. Jeg kan bare mærke på de signaler min krop sender mig, at den vil have mindre kød. Jeg tænker at 1-2 gange om ugen er nok. Og så må det gerne være økologisk. Det er simpelthen ikke i orden at understøtte masseproduktion af dyr. Det er der ingen holdbare argumenter for. Overhovedet. Dyr er levende væsener. Derfor vil jeg afprøve retter hvor kød erstattes med fx bønner. Jeg lægger sikkert noget op på bloggen så du kan følge med. I aftes lavede jeg min første vegetariske foodbowl. 

Salat, gulerødder, rødbede, brokkoli, blomkål, glaskål, mandler, æg, ris og tzaziki

Sundhedsmæssig tror jeg ikke at vi har behov for kød. Alle vitaminer og proteiner osv findes planteligt og er derfor også lettere for kroppen at optage i den form. For meget kød kan endda være et sundhedsrisiko. Men smagen er nu god. Af godt kød i hvert fald. Men hvem ved, måske finder jeg jo gode alternativer. 

Ellers gad jeg godt bruge mere tid på at handle ind på grøntmarkeder og på bondegårdsbutikker i omegnen. Det er der dog tidsmæssige indskrænkelser for. Og så er jeg tit bare glad for hvis jeg kan få alt det jeg skal handle ind et sted og ikke skal køre to, tre steder hen og have Tutten ind og ud af bilen osv. Det kender i sikkert godt. Nå, men det blev da et rimeligt langt indlæg omkring mad i dag. Kommenter gerne! 

6 thoughts on “Streetfood og sygt barn og tanker om mad

  1. Hej
    Dit indlæg er bekendt, både med syge børn, og tankerne omkring mad. Vi var på Rømø en uge imens den mindste pige havde skoldkopper, men heldigvis var hun ikke så syg af det. Jeg har gennem tiden tænkt meget over det med kød og grønsager, har venner der er veganer og vegetar og lever fint med det jeg spiser kød på dagbasis, men har for en årrække siden skiften en del af det ud med grønsager. Men et stort og spændede emne 🙂 Som jeg også kan skrive og snakkem eget om.
    Vh Mimi K

    Like

  2. Hej
    Jeg skrev en lang kommentar igår, men den forsvandt. Jeg håber din dreng har fået det bedre, det ser spændende ud det sted i besøgte. Jeg elsker også at komme ud og prøve nyt mad. Kødspiser vs vegetar eller veganer er meget oppe i tiden, jeg har arbejdet med mad i en del år, og har bestemt min holdninger til det. Personligt spiser jeg kød, men vi spiser faktisk aldrig et måltid i huset uden at der, lige ryger frugt og grønt med. Jeg tror på at man skal havde lidt at det hele. Så tror jeg også på at det vi spiser skal havde haft det godt. Tak for dit gode indlæg, det er altid skønt med mad tanker, og i øvrigt ser bollerne gode ud, har du mon en opskrift?

    VH Mimi K

    Like

    1. Kære Mimi,
      Tak for din kommentar. Ja han er ved at få det bedre, heldigvis. Det er nu hårdt med syge børn og alt for lidt nattesøvn.
      Ja, diskussionerne med og mod kød er jo helt oppe i tiden. Og nogle gange bliver det alt alt for ekstremt synes jeg. Jeg synes at så længe det kød man spiser er ansvarligt produceret er der ikke noget i vejen med det. Det koster selvfølgelig mere. Men vi spiser også hos mcd en gang i mellem eller en pølse ved boden. Opskriften til bollerne ligger under opskrifter på bloggen “boller elastica” hedder de vel. Jeg har dog kun brugt fuldkornshvedemel og rugmel og ladet dem koldhæve i køleskabet natten over og efterhæve efter gennemæltning dagen derpå. Det bliver en kæmpe mængde dej så jeg deler den op på to skåle så den ikke stikker af og fordeler sig i hele køleskabet.
      Håber du får en solrig sommerdag!
      Mh
      Janneke

      Liked by 1 person

      1. Hej
        Ja jeg synes også diskussionerne er helt hen i vejret, og jeg er bekendt med alt for lidt nattesøvn. Min datter vågnede sidste nat med voldsom ondt i benene, jeg ringede til lægen, og fordi hun lige har haft skoldkopper røg vi en tur til Viborg sygehus. Der var vi hele eftermiddagen, hvor de to læger endte med at de nok var vokseværk. Vil da kikke opskriften den lyder god.
        vh Mimi K

        Like

      2. Hej Mimi,
        Håber din datter har det bedre igen? Min ældste har også smerter i benene når hun vokser og jeg kan også huske det fra mig selv. Vi har fået noget magnesium til hende som hun så kan tage.
        Mh

        Liked by 1 person

      3. Hej Janneke
        Hun har stadigvæk ondt når hun lige er vågen, men hun får massage. Sjovt du forslår magnesium for jeg læste om det, og bruger sådan en spray til hende, som jeg selv har brugt til en dårlig skuldre. Håber ikke din datter døjer meget med det, jeg led også selv af det som barn, det gør så ondt.
        Vh Mimi K

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s