Under huden 

Så langt jeg kan huske tilbage har jeg haft det svært med at være i min krop i min hud. Det betød at jeg ikke var et barn der kunne lide at kramme, kysse og putte. Det betød at jeg virkelig hadede at der var nogen der skulle rede eller pille ved mit hår. På billeder fra småbarnsalderen kan man se hvordan jeg vrider mig ud af omfavnelser. Hvordan jeg kigger irriteret og sur når min mor børster mit hår. Jeg tror at det skyldes to ting. Den ene er at jeg fik stærkt atopisk eksem (neurodermitis) med omkring et år. Jeg har nok altid haft disposition for allergier fordi det ligger i min fars familie. Udløst blev det dog først efter at jeg fik en sprøjte med et antibiotika som vistnok havde indholdt proteiner fra dyr, rettere sagt hest. Jeg havde haft meget slemme mæslinger. Det er i hvert fald det jeg har fået fortalt. Derefter udbrød hudsygdommen. 

Neurodermitis-patienters hud reagerer på mange forskellige irritationer med betændelsessymptomer, eksemer og kløen. Dette medfører en betydelig forringelse af patientens almene velbefindende og nattero. Især ved børn kan det føre til afgørende forstyrrelser i deres generelle udvikling og psykiske balance. (Juzo.dk)

Der var nætter hvor det var så slemt at min mor bandt gaze omkring mine hænder så jeg ikke kløede mig blodigt. Jeg skulle føre en streng diæt der forbød mig at drikke mælk, spise sydfrugter, farvestoffer, slik og andre ting. Jeg kan udmærket huske fødselsdage i børnehaven, juleposer og andre situationer hvor jeg ikke måtte spise det de andre fik. Jo ældre jeg blev desto bedre blev sygdommen. I dag er den næsten forsvundet. I situationer med meget stres kommer den dog igen, eller når jeg har spist noget jeg ikke kan tåle (fx noget slik med bestemte e-stoffer eller konserveringsmidler). Nogen gange er det svært at vide hvad der har udløst det. Det kunne også være hormonel ubalance. Men, i hvert fald tror jeg at det har haft indflydelse på at jeg ikke kunne og kan tåle tæt kropskontakt. Det andet er min sensitivitet. 

Alle indtryk er stærkere og mere intensiv når man er særlig sensitiv. Og ja, jeg føler smerte meget intensiv. Andre kan godt klare at blive nivet eller trukket i håret. Jeg kan reagere ved at slå vedkommende eller i hvert fald blive møgsur. Jeg kan ikke altid tåle at blive masseret, det kan endda føles som overgreb for mig og det har da medført at jeg sad og tudede og skreg hos min kiropraktor. Også to ud af mine tre kejsersnitte blev traumatiske oplevelser fordi jeg trods rygmarvsnarkose stadig kunne mærke indgrebet. Og det betyder selvfølgelig at jeg ikke altid er klar til omfavnelser, kys eller kram. Så skal jeg i hvert fald være i balance med mig selv, hverken sulten, træt eller stresset. Og det kan virke frastødende for nogen. Det har og er svært for min mor at acceptere. Også for familien. Jeg har prøvet at forklare det, men der er ikke altid forståelse og hensynstagen. De vil jo bare vise mig at de er glade for mig. Jeg ville bare ønske at alle holdt en meters afstand. Hvis jeg er klar til omfavnelse så giver jeg udtryk for det. 

Jeg har ikke denne distance hos mine børn. Heldigvis. Kun i meget meget sjældne tilfælde må jeg sige fra. Hvis jeg er meget presset for eksempel. Eller hvis der er rigtig meget larm og uro. Jeg har overlevet deres forsøg på at lege med mit hår. For det meste har jeg klippet mit hår mens de er meget små. Min ældste datter vil så gerne lege frisør med mig, men her er det Anders der på holde sit hovede hen. Hun ved godt efterhånden at der er ingen der må røre mit hår. Når jeg går til frisør så er det stressende for mig. Jeg får lavet highlights og det tager langt tid og der er en masse mange hvor det trækker og niver. Og ikke tale om når ens hår bliver vasket. Min nakke gør ondt to dage efter. Og så masserer de hovedbunden med gummihandsker på. Frygtelig. Jeg tror jeg skal have en mere skånsom hårfarve og frisure. 

Jeg ved ikke hvor mange af jer der kan følge mig i det jeg skriver. Måske synes i at det lyder helt skørt. Eller har i det måske på samme eller lignende måde? Jeg kunne blive ved med en liste over ting der generer mig og min hud:

-bestemte materialer tøj er lavet af ( de kradser, klør, jeg sveder, det klæber til kroppen, sidder for stramt…) 

-parfume ( de fleste lugter alt for intensive, jeg får hovedpine eller min næse løber) 

-kosmetik, creme, shampoo  ( duften irriterer, giver eksem og kløen)

-vejrskift

-luften i svømmebad

-cigaretrøg 

-fingerringe og smykker

Osv. 

Har i også sådan en liste? Så skriv gerne. 

2 thoughts on “Under huden 

  1. Hej Janneke

    Jeg har også en liste over ting jeg bare ikke bryder mig om, og kan se mine to piger har ting de bare ikke kan lide, sjovt nok snakkede jeg med min mand den anden dag han hader at gå i bare tæer, min mindste piger kan heller ikke lide vådt sand på tæerne.
    Min store pige hader at få redt hår, og hun vil bare havde langt hår.
    Min mor opgav at jeg skulle havde langt hår, fordi det var med skrig og skrål. I dag kan jeg stadigvæk ikke havde at der er nogen der piller ved mit hår, eller at det er sat for stramt.
    Jeg er super følsom over for lugt og smag, og hvis jeg er sulten eller træt bliver jeg utrolig gnaven. Dejligt at dine børn ikke lider under det. For her er jeg af til nød til at tage en pause, og lade manden tage over for. Sidst men ikke mindst hader jeg larm, og høje lyde, og det hænger så dårligt sammen med at havde børn. Men elsker dem, og tager det hele med, og en dag er de vokse, så det er jo kun for en stund.
    Vh Mimi K

    Like

    1. Kære Mimi,
      Jeg skulle smile da jeg læste dit svar, det med at det ikke passer godt sammen med børn. Jeg har tænkt det samme. Men jeg tror at jo mere man kender til sin sensitivitet og hvordan man kan finde strategier i hverdagen, så kan det godt lade sig gøre. Og som du siger, nogen gang skal din mand tage over. Og det er jo fedt at du kan sige hvornår det er og at han så hjælper med at aflaste dig. Det er noget jeg skal øve mig i. Jeg tror altid at jeg skal kunne klare det hele selv. Og så går det over ens energi.
      Og det værste der kan ske her er også en morgensur sulten mor = mombie (zombie + mor )

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s