Som i kunne læse i går var jeg ked af det og udmattet. I dag har jeg det helt anderledes og det skyldes at jeg i dag ikke skulle noget som helst. Anders købte ind, så jeg kunne blive hjemme. Jeg hyggede med børnene, pillede bønner med Malte, skrællede kartofler og gulerødder med Ida, lavede suppe. Hele eftermiddagen lå vi på vores havesenge under et træ mens børnene legede mere eller mindre fredeligt sammen. Afbrudt af en ble der var overfyldt med lort til nakken, men selv det kunne ikke mindske min afslappethed. Køkkenet lignede jeg ved ikke hvad, der er sand på gulvet, der er vasketøj der ikke er sorteret – i don’t Care !
Det er vores første feriedag og jeg synes at den startede rigtig godt.