Vi kan være alt det vi vil 

Sidder lige og ammer mens de to store pjatter rundt i seng ovenpå. Er alene med de tre og det er altid en udfordring. Alle vil have mor. Men jeg kan ikke deles i tre. I hvert fald sidder jeg og ammer. Jeg har flyttet min ammestol så jeg nu kan se ud af vinduet og ud i haven. Det er dejligt. Alligevel sniger mobilen sig i hånden af og til. For lidt siden var jeg på Instagram og kiggede rundt der. Jeg har ikke været på Insta i særlig lang tid, så jeg skal først finde ud af hvordan det fungerer. Der er en masse forskellige kvinder der poster billeder af sig selv. Halvnøgen, nøgen, hængende i pole stænger, med store bryster, gennemtrænet, super slanke, alle er kedelige. Jeg scroller længere ned og der er flere. En hel masse sminkede, perfekte dukkefjæse. Jeg stopper op ved billeder af mad arrangeret i regnbuefarver. Så igen flere tattooverede halvnøgne monsterstore numser der maser sig på min skærm. Hvad vil de her kvinder fortælle mig? Hvad er deres budskab? Før-efter billeder af tynde til super trænede kropper. Er vores samfund virkelig så overfladisk? Er vi kvinder så optaget af at bruge al vores tid og energi på at træne, sminke, shoppe tøj og tage billeder? Vi kan da så meget mere. Er der ingen der bruger deres energi på det? Eller har jeg ikke forstået appen Instagram? På den anden side så viser det vel også hvilken frihed vi vokser op med i dag. For bare halvtreds år siden ville sådan nogle billeder af kvinder havde været utænkelig i offentligheden. Og kvinderne ville være blevet stemplet som ludere. I dag sættes de lig med stærke og delvis feministiske moderne uafhængige kvinder. Vi kan være alt det vi vil. Men desværre ser det ud til at en kvindes succes afhænger af hendes udseende. I hvert fald her. Et dukkeansigt følger det næste. Det er kedeligt. Det er ikke virkeligt. Jeg håber at internettet en dag bryder sammen. Tænk hvad det ville udløse! Vi skulle genlære at kommunikere sammen. Ansigt til ansigt. Vi ville have tid til at tænke grundigt over ting inden vi svarer. Ingen ville forvente et svar med det samme. Ord ville igen betyde mere end billeder. Hvilket ikke betyder at der ikke  også er mange fordele ved at vi kan være tæt på ting verden over. For eksempel krig. Vi kan komme rigtig tæt på og se hvor meningsløst og grusomt det er. Alligevel fortsætter vi med det. Vi ser hvordan mennesker drukner i Middelhavet. Alligevel føler vi at det er langt væk og ikke vores ansvar. Det er som om denne overflod af billeder de sidste årtier har ført til at vi er afstumpet i vores emotionelle reaktion på dem. Vi ser så mange ekstrem voldelige film uden at være dyb chokeret. Jeg tror at denne udvikling fører til at vi bliver dårligere til at skelne mellem fiktion og realitet og at begivenheder i verden kun rører os så dyb som en film i biografen. Jeg kan mærke en udvikling de sidste cirka fem år på mig selv. Jeg stoler ikke mere på noget jeg læser. Og det er jo godt at være kritisk, men hvordan kan jeg være sikker på at noget jeg læser er sandt? Det er jo mere end at være kritisk, det er en konstant mistro der gemmer sig over for alt det jeg læser og ser. Hvis jeg fx læser om forskning så spørger jeg mig hvem der har udgivet dette og med hvilket formål? Om der står en af de store koncerner bag og hvad det er deres mål kan være ved at jeg som forbruger læser nøjagtig denne artikel? Især efter at Trump er blevet præsident tvivler jeg virkelig på om vi ikke er på vej i et uoplyst tidsalder igen. Vi har en masse teknologi der åbenlys gør os dummere end nogensinde før. Vi bliver stensikker det første levende væsen (der endda tror at det er bedre end alle andre levende væsener på planeten) der udrydder sig selv. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s