Hindbær og fødselsdagsforberedelser 

I dag har vi endelig nået at plukke hindbær. De var store og mega lækre. Jeg glæder mig til at lave marmelade af dem, eller at spise dem til pancakes….. 


Efterhånden er jeg blevet sikker på gærdej og kan bage super lækre rundstykker uden opskrift. Jeg varierer melsorter og korn og bruger en sprøjteflaske med vand for at få nok vanddamp ind i ovnen mens de bager. 


I weekenden starter vores fødselsdagsmaraton i næste uge. Anders’ mødre fylder (hans biologiske og stedmor), Ida fylder seks år og der holdes børnefødselsdag. Det er meget på en uge og jeg håber at jeg også har tid til at nyde det. Det er altid stort når ens børn har fødselsdag. Jeg håber hun får en god fødselsdag og glæder sig over gaverne. I dag nåede jeg endelig at sy de to halstørklæder til Ida ud af hendes gamle sutklude. Takket være mormor der gik tur med Linnea. 


Jeg prøver at give hvert barn noget jeg selv har lavet til fødselsdag. Måske kan de ikke værdsætte det endnu, men en dag måske. Min mor syede et patchwork tæppe til mig til min konfirmation. Der var indarbejdet Stofstykker fra mit barnesengetøj, min yndlingskjole og mange andre erindringer. Jeg synes dengang at det var grimt og pinligt. Efter min fars død spurgte hun mig hvad jeg ønskede mig til fødselsdag. Jeg sagde at det jeg allermest ønskede var at hun lavede et patchwork tæppe ud af min fars gamle skjorter. Det gjorde hun. Og nu er det det vigtigste jeg besidder, altså af ting. Dette tæppe fyldt med erindringer. 


Og lille tut bliver større og skal snart have andet mad end udelukkende mors mælk. Det føles allerede som den første seperation …. ahhhh hun er jo min sidste baby. Men det er også godt. Ligesom hos Malte tænker vi at hun skal have en flaske erstatningsmælk om aftenen. Så kan Anders give hende den og jeg putte de store i mellemtiden. Hvis hun kan lide det. Ida ville ikke have det. Selv blandet med modersmælk kunne hun smage det og spyttede det ud. Det bliver spændende at se hvad Linnea siger til mælk og mos. 

Jeg skal snart beslutte mig om jeg skal med til bryllup på lørdag. På den ene side er jeg udmattet og træt, men på den anden side ville det måske også være godt at komme lidt ud. Mærke at der er en verden udenfor vores lille univers. Møde nye mennesker. 

I dag fik vi pakket børnenes havesenge ud. Efter at der altid var skænderier om vores havesenge og der ikke var plads til at jeg så kunne ligge og slappe af eller amme, bestilte jeg en børnehaveseng til hvert barn. Så vi lå der alle fire og nød eftermiddagssolen inden Anders igen skulle køre på arbejde. Og vi planlagde sommerferien. Vi skal ligge på vores havesenge til det bliver mørkt. I soveposer og tæpper. Og der er popcorn og slik og nachos og sodavand. Og så skal vi se på stjerner. På den kæmpestore stjernehimmel der er helt fantastisk over vores have. Vi glæder os, det bliver sejt!!!! Kom nu sommerferie! 

Cookies og mælk til dessert

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s