På vej mod sommerferie

 I morgen skal børnene blive hjemme og vi vil afsted og plukke hindbær med mormor. Det har jeg sidst prøvet som barn og jeg husker hvordan man plukkede og kunne se hinanden gennem rækkerne. Alt var så stille. Engang trak et uvejr op imens vi plukkede og det blev mørkt og tordnede. Lige nu regner det, men jeg håber alligevel vi kan komme afsted. I dag var børnene også hjemme og vi besøgte venner og hentede et par brugte fodboldmål til baghaven som jeg havde fundet på den blå. Vi har så meget plads i baghaven og prøver at binde for og baghaven bedre sammen. Det bliver denne og næste års haveprojekt. 

Ammepause i skurvognen

I weekenden havde vi endelig fået havetraktoren tilbage som havde været på værksted. Den går altid i stykker mindst en gang i saisonen. Så Anders og Malte slog græs. Jeg nåede at lægge strøm ud i skurvognen og bringe min symaskine derud. Næste uge har Ida fødselsdag og jeg vil sy to halstørklæder til hende. Må lige se hvornår jeg finder tid til det. Vi havde min søster med mand og børn på besøg og lavede snobrød over bål og snakkede. Det var rigtig hyggeligt. Ida lavede for første gang sit helt eget snobrød. Og nu hvor hun kan læse læser hun op for mig om aftenen. Det er dejligt. Mest fordi jeg plejer at være så træt at jeg ikke gider at læse op selv. Eller ikke gider at læse det op hun ønsker. Men vi er begyndt på Astrid Lindgrens Os børn fra Bulderby, og det kan hun heldigvis også godt lide. Og hun får nye bøger til fødselsdag. Men, nu er det altså hende der læser og det er dejligt at ligge i maltes seng og putte mens Ida læser op for os. Søndag blev der ryttet op og sorteret legetøj inde hos Ida. Vi har besluttet for at lave en kasse til hestene, en til Barbie, en til Playmobil osv. Vi har skrevet det på og nu burde hun lettere kunne holde orden. Og undervejs blev hun helt tændt på at skulle bygge sit Playmo op igen og lege. Og det har hun meget af dagen i går og i dag. Ellers har vi været udenfor og nydt somervejret. Vi flyttede rundt ude på sengen i skurvognen for at se om der blev mere plads til flere senge. Vi vil sove derude i ferien og så skal der mere end en seng til. I mellemtiden blev topmadradserne luftet udenfor. Børnene begyndte at øve kolbøtter på dem kort efter. Det var ret sjovt at se på. Som afslutning på dagen blev Malte bidt af en humlebi. De laver gerne deres bo i de gamle  kaninhuler på marken i baghaven. Vi har adskillige gange prøvet at overtale ham til at tage sko på, men han er et Barfod-barn. Så det skulle jo ske før eller siden. Jeg kølede stikket og han faldt i søvn på mit skød. Det var klokken fem. 

De første kirsebær

Mange siger at de forskelle der er mellem drenge og piger skyldes opdragelse. Der er punkter hvor jeg vil give dem ret, men alligevel er der andre hvor jeg selv oplever så tydelig forskel og hvor det bestemt ikke er opdraget. Malte leger anderledes end Ida. Han interesserer sig for andre ting. Med Ida kan jeg male og klippe klistre i timevis, eller læse en hel bog. Malte vil hellere køre på cykel, kaste bolde og være vild. Jeg synes at det ikke altid er let at lege med ham. Måske også fordi vi ikke sådan har de samme interesser. Jeg er spændt på hvordan han udvikler sig og om vi finder noget vi kan være sammen om. Andet end vores glæde for slik. Men vi vil også tilbyde ham flere ting udenfor han har glæde af. Som sagt nu skal de nye mål sættes op og det bliver han sikkert glad for. Jeg prøver også at overtale Anders til et trampolin, men han er ikke med på ideen endnu. 

Ved bålspladsen

Der er knap to uger til Anders får sommerferie. Jeg glæder mig til det. Næste uge bliver også spændende med en masse fødselsdage og et bryllup vi skal til. Håber at jeg ikke løber tør for energi undervejs. Kæmper stadig med forkølelsen. Jeg kender ikke dem vi skal til bryllup hos, det er Anders venner. Hvis jeg er ærlig har jeg ikke lyst. Jeg kan ikke overskue at møde nye mennesker for tiden, uanset hvor søde de er. Jeg bliver nok den der løber efter børn, ammer, skifter ble, sveder og føler sig utilpas. Og hvad skal jeg tage på? Jeg passer ikke i mine gamle kjoler endnu og det skal være ammevenlig. Vi får se. Måske springer jeg også fra og lader Anders køre afsted med Malte. Så kan jeg slappe af hjemme kun med Linnea. Luksus. Ida er hos sin Papa. 

Hvad går du og laver? Hvordan holder du sommerferie? Kender du det hvor man har alt for høje forventninger til ferien og ødelægger den derved? Derfor har vi egentlig ikke lavet andre planer end at vi skal bygge en kompost. Vi har absolut brug for afslapning og hygge. 

Børnene maler i haven

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s