Tiden drejer karussel omkring mig 

Jeg er træt og udmattet. Igen. Syg. Igen. Hvorfor nu det? Fordi mit immunforsvar tilsyneladende fungerer dårligt. Skylder? For lidt søvn, amning, for få pauser…. måske. Det er svært helt at afgøre men noget må det være. For det er mindre end en uge siden jeg har været syg. Men jeg er nok kørt for fuld drøn igen for hurtigt. Sidste fredag, da det regnede og regnede og regnede. I byen med ungerne, alle gennemblødte trods regntøj. Stres, sved, kulde. Whatever. Det er ikke godt. 

Men

Alligevel skønne øjeblikke i løbet af dagen. I morges ovenpå med Malte for at vække Ida. Vi satte os ned for at lege lidt og pludselig sad vi der en time og legede Duplo sammen.  Der var ingen skænderier mellem dem og vi nød det. Jeg sov hele formiddagen og efter at have hentet ungerne fra børnehaven igen skrællede vi kartofler sammen. Ida kan allerede selv og jeg hjælper Malte. Derefter blev de smidt i køkkenmaskinen og lavet til rasp. Det åbnede øjnene for mig at det kan være hyggeligt og sjovt med børn i køkkenet. Hvilket jeg ellers prøver at undgå. Men de spiser virkelig bedre når de har været med til at lave maden. Inden Linnea blev født havde Ida og mig en fælles maddag under ugen. Hun fik lov til at vælge ud hvad vi skulle spise og så lavede vi maden sammen. Hun kom i tanker om det i dag og vi har besluttet at genoplive det. Og Malte skal også være med. I dag lavede vi en kartoffel-majs suppe med bacon stykker. Børnene skovlede den i sig, sikkert også fordi de havde været med til at lave den. Jeg smagte ikke noget grundet forkølelse, men konsistensen mindede desværre om lille bitte frøæg eller sådan. Nok ikke de voksnes favorit. Men børnene kunne lide den. 

Kartoffel-majs suppe

Ida har valgt Ovenbagt risengrød med kirsebær som madønske og pandekager fyldt med ost og purløg fra haven. Det glæder jeg mig til. Måske kan vores familiefavoritter samles til en kogebog en dag og den kan de så få når de flytter hjemmefra. For maden det er jo noget vi husker hjemmefra. Gode minder. Barndom. Min mors mad var enkel men god. Min favorit er stadig hendes tomatsovs. Ligesom min fars kanelsnegle. Det er mere end en smag. Der er knyttet så mange gode minder til. Kan i huske nogle retter eller bagværk fra jeres barndom? Hvis i har sådan nogle derhjemme nu så skriv dem endelig ned. Jeres børn takker jer for det en dag. 

I går besøgte jeg mormor om formiddagen med børnene og det havde været rigtig hyggeligt. Malte væltede sin kop kakao ned på mormors lyse tæppe som han plejer og vi så på kyllingerne og spiste yndlingsrundstykker fra Odins i Hedeby. 

I vores have er det blevet sommer. Grundet at vores havetraktor er på værksted har vi en kæmpe kløvermark. Det surrer og summer så vildt når man står derude. Bierne og humlebrumbasserne er taknemmelige. Og noget af den honning de laver stammer fra vores have. 

Kløver, kløver, kløver

I vores drivhus vokser egnens bedste brændenælder i år, helt op under taget. Jeg glæder mig til at have tid til at plante noget mere spiseligt derinde end brændenælder. Jeg glæder mig meget til sommerferien. Men den minder også om at sommeren snart er forbi igen. Tiden går alt for stærkt synes jeg. Jeg kan ikke følge med. Den suser rundt som en karrusel. Nogle gange drejer den langsomt og andre gange meget hurtigt. Livet er dejligt lige nu og meget anstrengende med tre småbørn. Mit følelsesbarometer suser op og ned. Jeg når ikke at se veninder der betyder noget. Nogle gange når jeg ikke engang at svare dem på en besked. Jeg håber de tilgiver. Jeg vil skrive dem, men ordene går i stå. Der er så meget at fortælle og så lidt de måske kan se samme betydning i som jeg. Et barn kalder, og beskeden bliver glemt. 

Men hvad er af betydning? Hvad er det tæller lige nu? Det er vel at være her og at være mor. Min krop skal amme, mætte et barn, varme, være omsorgsfuld, opmærksom, jeg skal lytte, forklare, hjælpe, puste, trøste, være mild og være bestemt, være her for dem 24/7. Jeg er taxa, ordbog, leksikon, jeg er kok, den der handler ind, der gører rent og vasker tøj. Den der husker at betale regninger, at købe gaver, at planlægge udflugter og pakke piknikkurve. Jeg skal øve mig i at dele min opmærksomhed op til tre. At værdsætte hver for den han er. At rose den store ligesom den lille. Ikke at tage hendes hjælp som selvfølge fordi hun er den ældste, men fordi hun elsker mig og vil hjælpe til hvor hun magter. At sige tak. Ja, alt det og meget mere hver dag 24/7. Men jeg gør det (for det meste, næsten altid) gerne. Og nu lukker og slukker jeg her og vil sove. Sove mig rask. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s