Hvordan vil jeg leve? 

Som i måske har opdaget så er der ikke så mange nye opslag herinde for tiden. Det skyldes at vi har meget travlt herhjemme. Og så er der hverken tid eller overskud. Desværre.

I går og i dag har børnene været hjemme. Ida og Malte startede dagen i børnehaven i går, men kort tid efter blev jeg ringet op og pædagogen sagde at Ida var utrøstelig og de vidste ikke hvad der var galt. Hun savnede “bare” sin mor. Så jeg tog selvfølgelig hen, glad for at jeg har muligheden for tiden. Hun sagde at hun lige pludselig havde savnet mig, sådan rigtig rigtig meget. Jeg tog hende og Malte med hjem. Egentlig ville jeg have plukket ukrudt, vasket gulvet i stuen, lavet skatteopgørelse osv. Men det her var selvfølgelig meget vigtigere. Men som jeg desværre har det nogen gange, så er det svært for mig at lave om på en slags dagsorden jeg har sat mig i hovedet og på små lister der ligger rundt på køkkenbordet. Formiddagen blev derfor ret stressende og jeg skældte ud. Det blev jeg ked af. Jeg lagde telefonen langt fra mig og var tilstede. Jeg undskyldte og eftermiddagen blev meget bedre. Linnea faldt endelig i søvn i bæresele og de store legede med vand i sandkassen. Alligevel sad jeg eftertænksom tilbage om aftenen med en kop te.

Jeg føler at jeg nu er nået til et sted i mit liv hvor jeg endelig kan tænke “de store spørgsmål”. Førhen var der altid for travlt, der skete dramatiske ting, måske var jeg heller ikke moden nok. Men nu ligger der det der ene store spørgsmål i mig som igen og igen kommer hviskende. Som en indre stemme der vil i dialog. Hvordan vil jeg leve?

Hvad betyder “det gode liv” for mig? For os som familie? Hvordan skal mine børn vokse op? Hvilke værdier skal de have med? Vi kan nemt bare løbe med i hamsterhjulet og tiden flyver afsted. Beslutninger bliver taget ud af hænderne på os, som menneske og som forældre. Hvad er det næste du skal? Hvornår starter du på arbejde igen? Skal den mindste også snart tilmeldes i vuggestue?

Jeg har lyst til at sige nej!  Lyst til at sænke en boble ned over os. Vores hus og familie. Fryse tiden.  Anders der bliver hjemme hos os. Børnene der er hjemme det meste af tiden. Kun skal afsted når de virkelig har lyst. Gå i gang med projekter i haven. Rydde op i skoven. Bygge et legehus. Lave en drage med børnene og lade den flyve ved stranden. Lære dem at snitte. Bygge en hønsegård og højbede. Men ville det kunne lade sig gøre? Nej, fordi vi har burg for de penge Anders tjener med sit arbejde. Men alligevel, nogle ting kan måske godt omsættes nu, andre senere. Det vigtige er vel at tage bevidste valg. For noget og imod andet. 

Så de store blev hjemme i dag. Og det var et bevidst valg. Vi havde en dejlig morgen og tog derefter ud at handle. I sådan et rigtigt stort supermarkede. Hvilket allerede giver mig svedudbrud uden børn. Men det gik overraskende godt. Børnene var så søde. Jeg følte mig helt tilstede og hos dem. Bagefter besøgte vi mormor, hvis høns havde fået kyllinger. Vi fik også middag og gik en tur på legepladsen. Mens mormor ryddede op i køkkenet lå vi fire på en lille sofa sammen og puttede. Det var så hyggeligt. Det var så godt. Vi var ude i mormors smukke have og kigge på roser og spise ribs fra buskene og så på flotte højbede fyldt med lækre grøntsager. Der var næsten ingen skænderier mellem de store og Linnea sov meget af tiden. Jeg følte en glæde og ro i mig og var også stolt. Stolt over hvor fint det kunne lade sig gøre at være afsted med alle tre. 

Det er nok noget der kommer til at fylde den kommende tid. Tankerne over store spørgsmål. Jeg møder også nye spændende mennesker for tiden som sikkert også sætter gang i overvejelser og tanker. Men det er godt og det er spændende. Jeg glæder mig til det. 

Hvordan har i det med de store spørgsmål? Er de der altid eller også først pludselig kommet som hos mig? Har i måske ændret jeres liv 180 grader ? 

2 thoughts on “Hvordan vil jeg leve? 

  1. Hej Janneke
    Spændende indlæg som altid! 🍀
    Det giver stof til eftertanke når du reflekterer så dybt og ærligt.
    “Hvordan vil jeg leve” – er det vildeste spørgsmål at få stillet…
    Jeg prøver ihærdigt at leve efter min egen husleregel; ” I morgen kan være den sidste dag” – for så opnår jeg det jeg vil i løbet af dagen – når da ikke hverdagens trivielle stressede gang tynger én.

    Jeg prøver at få skrevet lidt videre på min roman hver uge – skal også gerne have skrevet lidt lyrik eller poesi – skal huske at tage tid til mig selv osv. Udleve ens ambitioner med små skridt. Og jeg har nok for mange ambitioner eller drømme vil nogen sige. Men jeg er KUN kommet så langt i livet ved at drømme.
    Så mit svar på “Hvordan vil du leve?” må være: “Jeg vil leve stort”

    Tak for dine indlæg – verdenen er meget mindre når man læser dine tanker 🍀 Hils ham den flotte 😉

    Like

    1. Hej Brian,
      Mange tak for dit svar og dejligt at det jeg skriver også sætter tanker i hang hos dig.
      Jeg kan godt forstå din regel at leve “som det var den sidste dag” hver dag. Det har jeg også overvejet. Men jeg synes at det også kan sætte enormt meget pres på en. Fordi man vil gøre sit bedste, hver dag. Men vores kroppe og også vores sjæl og hjerne har brug for afslapning og pauser. Jeg er efterhånden endda overbevist om at vi kun kan være kreative når vi holder pauser. Kreativiteten begynder hos mig tit bare som en følelse og inden den kommer ud skal den have noget tid til at vokse. Andre gange er den der lige pludselig og vælter bare ud. Det kan være svært at finde ro til at sætte sig ned og skrive, synge, male med børnene. Men jeg har fundet min ro med det. Det giver kun negativitet hvis jeg ærgrer mig over det. Nu er det familien først og jeg nyder det.
      Når jeg læser dit svar så bruger du ofte ordet SKAL, “jeg skal skrive lidt og skal huske” jeg håber at du en dag føler at det kan blive til “vil” . I hvert fald skal vi huske at være gode mod os. Kroppen er vores hus eller værktøj. Hvis den går i stykker, så kan vi ikke gå ud i verden med store tanker. Jeg kæmper nu med forkølelse i næsten tre uger, det er træls men det viser mig jo bare at jeg skal sætte tempoet ned. Så det gør jeg. Der vil komme dage igen hvor jeg vil have mere tid til at skrive igen.
      Jeg håber du finder den rigtige vej for dit liv der gør dig glad og tilfreds.
      Vi ses snart!!!!! Rock on

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s