Kun fantasien sætter grænser når man arbejder kunstnerisk med børn. Mælkekartoner kan nemt blive til drager eller lyntog. Du skal kun bruge:
Tomme, skyllede mælkekartoner
saks
tape
papir
acryl maling
pensler

Mælkekartonnerne skæres til og grunderes med hvid maling. Derefter klistres de sammen med bred tape. Papirvinger, ben, haler eller hvad der mangler kan nu tilføjes. Og så males de.
Det er en billig måde at lave flotte dyr eller maskiner til forskellige projekter på. Der kan også indsættes en LED lyskæde, hvis der først er blevet prikket huller i og så kan det være en flot lampe.
Læs et eventyr for jeres børn hvor der er en drage med, fx Den uendelige historie af Michael Ende ( 7 år og opefter ) og prøv at lave Falkor. Eller måske ser de alligevel Dragons serien på TV ? Så lad dem gå i gang og lave deres yndlingsdrage! Dit barn elsker tog? Find billeder af barnets yndlingstog og byg det efter i mælkekartonner. Der er ingen grænser for fantasien.