Om at stole på sin indre stemme

Jeg har fået en forkølelse. Det startede i går eftermiddag. Jeg troede først at det var høfeber, men det er ikke blevet bedre. Anders og mig har ikke snakket særlig pænt til hinanden. Ikke at vi skændtes, men det var de der småbidderier med det der negative tonefald. Og hvis det sker så er det fordi der er noget der går os på. Når jeg bliver syg så for det meste i situationer hvor jeg er meget stresset eller sårbar. Jeg tænker at det skyldes Maltes operation i morgen. Malte har fået hoste og det er ikke særlig fedt når man skal operes i halsen. Desuden har jeg hele tiden haft den der mærkelige følelse indeni. Den der hviskede til mig, at vi skulle droppe operationen. At vi skal indhente endnu en vurdering af en specialist. Jeg er god til det med den indre stemme. Det må være noget af min sensitivitet. Jeg kan nogle gange spørge den om jeg skal tage motorvejen eller landevejen og den svarer så. Og bagefter hører jeg i radioen at der er kø eller at der har været en bilulykke. Et meget banalt eksempel det ved jeg godt. Men sådan er det. Den har altid været der, stemmen. Men jeg har været god til at ignorere den. Sætte fornuften på første plads. Og det er tit gået rigtig galt. Derfor er jeg i de sidste år blevet god til at lytte til den. Og den hjælper mig. Ved de store og små beslutninger.

I tilfælde af Maltes operation hørte jeg den allerede ret tydelig kort efter det sidste møde med lægen. Malte skal have fjernet polypper, lagt dræn og formindsket mandlerne. Vi er med på polypper og dræn, men ikke mandlerne. Lægens reaktion var “enten det hele eller jeg gider ikke at operere!” Hvordan hun sagde det, og hendes kropssprog fik mig til at føle mig som et nummer på en liste. En liste med x antal opererede børn. Måske sparede hun sammen til en ny bil, eller et sommerhus. For denne operation koster penge. Den der mandelformindskelse. Men HALLO det er mit barn vi snakker om! Men ok, man vil jo være fornuftig og det bedste for barnet. Men stemmen kom igen og igen. Og i går, dagen inden narkosesamtalen på sygehuset, blev jeg altså syg. Og Malte har fået hoste. Og da jeg lå i sengen i går og Anders kom op, så ville jeg helste have råbt “Nej, vi må ikke gøre det!” I stedet for græd jeg. Af udmattelse. Linnea havde lagt ved brystet i flere timer, Malte ville ikke falde i søvn og jeg var så træt så træt. Vi fik ikke snakket om det.

Jeg beholdt børnene hjemme i dag. Vi hyggede os sammen i haven. Så kom mormor og hentede Ida og jeg kørte med Malte og Linnea til sygehuset hvor vi skulle møde Anders og have narkosesamtalen. Vi skulle vente meget længe på lægen. Det første han sagde til os var et alarmerende “Hvorfor skal han operes ved mandlerne? Er det normalt ved SÅ små børn?!” Allerede der havde jeg nok taget beslutningen indeni. Jeg kunne mærke at min ansigt blev varmt, det er det desværre begyndt på efter at jeg har fået børn. Man er endnu følsommere. Jeg ville vide hvorfor han sagde sådan, men det eneste han sagde var at der var delte meninger om dette ingreb. Fedt. Vi fik overstået samtalen, men gik ud og var usikker og forvirret. Jeg kunne slet ikke tænke ligeud. Anders ville snakke det hele igennem, men jeg sagde til ham at jeg lige skal have tid til at tænke over det. Derudover var jeg sulten. Og når jeg er sulten så kan jeg ikke tænke fornuftigt. Sensitivitet.

På vej hjem i bil remsede jeg positive og negative argumenter op. Det kender du sikkert også godt. Lister med plus og minus. Det blev til et tydeligt nej, det blev til et ja. Men tingene på ja-listen var mere at Anders har taget fri, Ida er hos mormor. Det var altsammen rammebetingelser. Og på nej-listen var der som første punkt min indre stemme. Min intuition. Maltes hoste. Delte meninger. Hjemme snakkede vi det igennem og Anders sgade til sidst at han efterhånden stolede på min stemme. Det blev jeg glad for. Så vi prøvede at aflyse operationen men har faktsik intet nummer vi kan ringe til.

Det føles mærkeligt. Men vigtigt og rigtigt. Vi er forældre til det her barn på kun to år. Vi skal beskytte det. En operation under fuldnarkose er et stort indgreb. Jeg vil have en god fornemmelse hvis det virkelig skal være. Jeg ringer til en specialist i morgen og får en tid.

Hvordan har i det med jeres indre stemme? Lytter i til den? Har i haft lignende oplevelser?

temporary-3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s