Kanelsnegle eller bullar som vi kalder dem har tradition i vores familie. Min far bagte dem, han var god til at lave gærdej. Desværre fik han aldrig videregivet opskriften til min søster og mig, men jeg har efterhånden prøvet mig frem til at mine bullar også er temmelig gode. Dejen er en gærdej og jeg har fundet min yndlings i Trine Hahnemanns kanelsnegledej fra den meget gode og smukke bog:

Opskriften kommer her:
Som i alle opskrifter skal man prøve sig frem til at resultatet bliver som man bedst kan lide det. Jeg laver som sagt denne dej og den bliver altid en rigtig god.
Husk! Mælken skal være lunken, ikke for varm og ikke kold.
Jeg tager ofte en anden type mel end Trine. I går 50/50 groft hvedemel type 1050 og almindelig type 405.

Dejen ruller jeg ud og så kommer jeg blødt smør på og hælder godt med kanelsukker på.

Så rulles dejen til en pølse og skæres i stykker.
Sneglene lægges på en bageplade med bagepapir. Giv dem god plads ellers bager de sammen. Så pensler vi dem med æg og drysser haglsukker på. Børnene elsker denne del.
Nu kan de komme i ovnen. Hos mig bager de ved 180 grader varmluft i 12-18 minutter.

Bullar kan fint fryses ned og varmes igen. Hvis du ikke kan lide kardemomme kan den bare droppes. Man kan sikkert også smøre nutella på i stedet for smør og kanelsukker hvis du bedre kan lide chokoladesnegle. Velbekomme !