Stille morgen, madplan og årsmøde 

Jeg bliver vækket af Ida der står fuldt påklædt ved sengekanten. Det sker ikke særlig tit. Hun er god til at sove længe og i weekenderne løber hun helst rundt med pyjamas hele dagen. Jeg prøver at få gang i min hjerne og åbne mine øjne lidt mere. Har jeg glemt nogens fødselsdag? Nej. Godt. Øh hvad laver du? Spørger jeg. “Jeg vil bare lege”, siger hun. Ok, fint. Kort efter vågner Malte og så er dagen sådan set skudt i gang. Det er en stille morgen. Jo der er forskel på hvordan en morgen kan være og jeg mener ikke at børnene er stille. Det er sådan en stemning der ruller ind udefra. Det er lyset, det er temperaturen, lydende, vinden, duften. Jeg kan godt lide stille morgener. De giver mig en indre ro.

Det er søndag og det betyder at jeg vil gøre klar til den kommende uge. Lidt oprydning, støvsuge sofaen (under siddepuderne), lave en madplan, lægge vasketøj sammen osv. Den næste uge er heller ikke helt almindelig fordi Malte skal opereres. Han skal have fjernet polypper, eventuelt fået lagt dræn og formindsket mandlerne. Vi har besluttet os for indgrebet fordi han hele tiden var forkølet, snorkede og hans hørelse var blevet dårlig. Og især for sprogudviklingen er en god hørelse meget vigtig. Både Anders og jeg kan godt mærke at det går os på. Det er ikke rart. Men jeg vælger at tænke positiv om hvordan det er for ham bagefter. Og jeg er faktisk også lidt spændt. Om det forbedrer hans søvn, om han er mere udhvilet og afslappet, om hans sprog forbedres og de mange forkølelser stopper. Jeg håber det for ham.

Jeg går i gang med at lave de gamle æbler til æblemos.

img_6527
Gamle æbler laves til æblemos
img_6528
Jeg tilføjer lidt æblesaft, vanillesukker og brun sukker
img_6534
Det hele koges sammen
img_6535
Og moses til sidst

 

Madplanen ser ud på følgende måde:

Mandag: kylling , kartofler og brokkoli

Tirsdag: fiskepinde, kartoffelmos og brokkoli/spinat

Onsdag: vegetarisk bolognese med pasta

Torsdag: (efter maltes operation) nudelsuppe

Fredag: Rester eller russisk Borsch fra fryseren ( bedste suppe ever hvis du kan lide rødbede )

Så laver jeg risengrød.

img_6529
Risengrøds ingredienser
img_6530
Smørret smeltes som det første
img_6532
Mængde af risengrød kommes i
img_6536
Mælk, sukker og vaniljestang kommes i

Jeg starter altid med at smelte smør og stege risene i det smeltede smør et øjeblik. Først derefter kommer jeg mælk, sukker og vanilje i. Så får jeg det til at koge i et par minutter og så skruer jeg ned på laveste temperatur og sætter låg på. Der skal røres rundt et par gange inden den er færdig. Nogle gange skal der hældes mere mælk på. Vi kan godt lide den grødet. Hvis den har stået en dag kan den blive sådan stiv i konsistensen. Så hælder jeg bare mere mælk til og så bliver den smidig igen.

Om eftermiddagen fik Anders overtalt mig til at tage til Årsmødet. Hvis i ikke ved hvad det er for noget, så er det kort sagt den dag det danske mindretal i Sydslesvig (det vil sige syd for grænsen) fejrer deres danskhed. Udenfor havde vi 26 grader og luften var lummert. Kort sagt, jeg gad ikke. Jeg vidste at Linnea ikke ville synes om at ligge i en varm barnevogn eller være snøret ind i bæreselen omkring en svedende krop. Men jeg blev overtalt. Mit humør var i kælderen. Og da vi endelig kom frem så skreg alt i mig “hjem igen nu!”. Der var ikke skygge, der var mange mennesker, der var larm, Linnea skreg, jeg skulle tisse. Jeg fandt en plads i skyggen længst væk fra larmen og nægtede at bevæge mig videre inden destinationen var bilen der skulle køre hjem. Heldigvis kom min mor cyklende forbi og tog sig af Ida der ville børnesminkes og af pølsehentning til hele banden. Jeg er simpelthen ikke god til menneskemængder og larm mere. Eller har jeg nogensinde været det? Det er her min sensitivitet kommer meget tydelig frem. Jeg kan nemlig ikke bare overhøre nogen lyde frem for andre. I min hjerne er alt lige vigtigt. Og alt får lige meget opmærksomhed. Og hvis der bare er for mange lyde på en gang og alle registreres af hjernen som lige vigtigt, dvs. at Linneas gråd er lige så vigtig som den musik der bliver spillet på scenen og den samtale dem der har foran os har osv., så er det meget belastende. Heldigvis gik tiden, amning hjalp Linnea med at falde til ro og børnene havde det sjovt.

Endelig hjemme igen. Køkkenet roder – jeg gider ikke rydde mere op i dag. Nu går jeg i seng og putter min næse ind til Linneas hovede og indånder hendes dejlige baby-duft. God nat derude.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s