Bytur med børn 

I dag ville Anders gerne købe noget tøj. Det sker to gange om året at han vil afsted af sig selv og i dag var så den ene ud af de to. Vi besluttede os for at tage til Eckernförde fordi vi så kunne tage en smut til stranden bagefter. Det er lørdag i dag og om lørdagen kommer bageren her klokken to. Og der køber vi vores brød. Fordi han har det bedste rugbrød. Bageren kommer kørende med en lille hvid varevogn og dytter to gange og så går vi ud til hækken og snakker lidt og køber brød. Det er rigtig hyggeligt og så ved man at man bor der hvor kragerne vender. Men fordi bageren kommer klokken to skal vi senest være hjemme der. Vi beslutter os for at tage afsted halv ni. Og det kender i sikkert godt. Man fastslår et tidspunkt fordi man ellers aldrig, aldrig kommer afsted. Vi kørte herfra ti i ni. Det var ret godt gået. Kun tyve minutter over den planlagte tid. Malte og Linnea havde begge skidt og Linnea havde skidt igen lige efter hun havde fået tøj på. Malte havde vandet blomster i mellemtiden og skulle have tørt tøj på og Ida skulle give sin dukke strandtøj på. Tøj til forskellige vejrsituationer skulle pakkes på mindst mulig plads, barnevogn, bæresele, drikkedunk osv. I kender det godt, bilen er fyldt og man skal da bare lige en tur til stranden. Med tre børn. Og man lugter allerede af sved og kommer i tanker om at man ikke engang har nået at se sig selv i spejlet, forskrækket kigger man ned ad sig selv og i det mindste har man ikke mere pyjamas på. Men vinterstøvler. Mens der er 22 grader.

Vi gik i præcis en butik. Vi ved at den har godt tøj i fornuftig kvalitet. Sidst vi var der sammen var det kun os to. Med tre børn, det er noget helt andet. Ida og malte løb rundt i butikken og gemte sig mellem tøjet der hang på stativerne. Linnea -åh Gud jeg var taknemmelig- faldt i søvn. Ekspedienten var heldigvis meget cool og gjorde som om vi slet ikke var tilstede. Men jeg kunne nærmest høre hendes tanker om vores uopdragne børn og at de forhåbentligt ikke havde nutella på fingrene eller tørrede deres snotnæser i det nye tøj. Det stressede. Jeg fik dagens andet svedudbrud og løb efter børnene og skældte ud. I de korte pauser hvor Malte ikke rev, kneb eller slog Ida og Ida ikke råbte om hjælp, kiggede jeg efter tøj til min mand der stod halvnøgen i omklædningsrummet. Og hvis ekspedienten havde haft børn, så havde hun i det mindste lukket døren ud til vejen og måske endda ladet børnene lege med de der skateboards der var tænkt som dekoration. Men ak nej. Malte gad ikke mere og var på vej ud, Ida sad og stirrede ned i min telefon som var mit desperate forsøg på at gøre dem til nogle tavse og livløse dukker man kunne sætte på gulvet imens man stille og roligt kunne finde noget tøj til ægtefællen. Det virkede ikke. Når Malte holdt telefonen så løb han med den og Ida måtte ikke se med. Når Ida holdt den hylede Malte og kastede sig rundt på gulvet. Jeg tog en dyb indånding og tænkte må mit nyeste mantra (at le det hele væk) og sagde til mig selv fuck det! Fuck hvad hun tænker! Jeg har nogle dejlige børn og de er vildt op at køre fordi vi er i byen sammen, og det sker ikke ret tit. Det hele er spændende og vi skal til stranden og det er da klart at de ikke gider at sidde stille i en kedelig tøjbutik og se på hvordan far skifter T-shirt 25 gange! Jeg tog Malte op på armen og prøvede at forklare ham situationen og at han nu skulle hjælpe mig med at finde tøj til far. Jeg bad Ida om at vise lidt tålmodighed (det er hun nemlig egentlig rigtig god til). Og så var der de der tre minutter der var nok til at Anders valgte fire t-shirts og vi forsvandt ud af butikken. Pyha. Vi smilede til hinanden og Anders sagde “tak”.


Det blev til en Latte ved stranden og våde fødder og finde snegle og krabber og legeplads og is. Linnea var glad og fyldt op med mælk og vi var alle meget tilfredse.





Eftermiddagen gik med indkøb og græsslåning og selvfølgelig med at købe rugbrød hos bageren. Jeg fik endelig også plantet flere krydderier i vores gamle brønd og sætte børnenes agurkplanter i større potte. Agurkplanterne havde de med hjem fra børnehavens planteuge og vi er da spændt om vi får nogle agurker i år. Ellers har vi tomatplanter og et græskar og selvfølgelig jordbær. Vores drivhus har vi igen ikke fået gang i i år. Og min drøm om en køkkenhave i højbede har vi heller ikke grebet an endnu. Men det skal nok komme om et par år. Og det glæder jeg mig til. Det er så meditativ at rode i jord og trække ukrudt. Og det er fascinerende at se hvordan der kan vokse sig grøntsager og frugt ud af et lille frø.



Jeg vil lave et højbed kun til børnene og de skal selv bestemme hvad de vil plante og tage ansvar for pasning (med hjælp selvfølgelig). Jeg synes at det er vigtigt at de lærer hvor den mad vi spiser kommer fra. Jeg er også den type der fortæller dem at når de vil spise kød, så er der dyr der må dø for at det kan lade sig gøre. Ikke fordi jeg vil skræmme dem eller omvende dem til at blive veganere. Men fordi det er realitet. Og jeg prøver så vidt det er muligt at købe økologisk kød, selvom vi kunne blive bedre på det område. Og vi spiser ikke kød hver dag. Hvordan holder i det med økologisk mad? Kan i omsætte det i hverdagen? Dyrker i grøntsager i jeres have?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s