Ugens madplan en god idé

Hvis du er forældre så kender du det sikkert alt for godt, hvad skal vi spise under ugen når der ikke er meget tid? I dag vil jeg fortælle om denne uges hverdagsmad hos os. Jeg prøver altid at lave en slags ugeplan hvad der angår mad. Det medfører mindre madspild og bedre overblik ved indkøb og forberedning. Desuden er det bare rart at man ikke skal tænke på hvad man nu skal finde på hvis der er nok andet at se til. Hvis du ved at den kommende uge er propfyldt så er det godt at forberede noget af ugens mad i weekenden og fryse ned. Vi har desuden et abonnement på en økologisk frugt og grønt kasse der bliver leveret hver torsdag middag. Jeg ved ikke hvad der kommer til at være i den, men ud fra indholdet planlægger jeg så vores mad. Det giver variation og understøtter økologisk landbrug i nærområdet. Denne uge spiser vi:

Mandag: Fuldkornspasta med kødsovs (kødsovsen skulle bare tages op fra frysere)

Tirsdag: Pastarester fra mandag med ærter i kasserolle fra ovnen

Onsdag: Fyldte fuldkornspandekager (fyldet har jeg forberedt tirsdag)

Torsdag: Kylling med grøntsager (fra øko-kassen) og fuldkornsris

Fredag: Rester og eventuelt grilpølser

Om søndagen koger jeg enten en stor portion risengrød eller laver pandekager i rå mængder, så er der altid noget hvis børnene er meget sulten når de kommer hjem fra børnehaven i starten af ugen. Det er også lækkert med varm risengrød om morgenen eller en pandekage. Jeg er desuden gået over til at købe fuldkornspasta og fuldkornsris i stedet for det hvide. Det mætter bare bedre og er sundere. Og det smager virkelig lige så godt.

I weekenden er der så mere tid til madlavning. Hvilket jeg virkelig godt kan lide. Jeg vil løbende lægge opskrifter eller billeder af den mad op jeg laver, hvis du har spørgsmål til så skriv endelig. Og selvfølgelig spiser vi også fiskepinde, chicken-nuggets og pommes frites. Men jeg prøver på at holde vores kost varieret og sund.

En dejlig mad-bog der kan anbefales:

IMG_6328

Herfra stammer verdens bedste pandekagedej opskrift. Den kommer her:

IMG_6329

Om søndagen laver jeg den doppelte mængde og jeg steger dem med smørfedt. Når jeg har æbler tilovers som er rynket så laver jeg æblemos af dem og det spiser vi så til.

Når vi spiser dem fyldt med kød og grøntsager, undlader jeg at putte sukker i og tager fuldkornsmel i stedet for hvedemel.  Fyldet ser i dag sådan ud:

IMG_6330
Forberedt dagen inden.
IMG_6331
Frisk paprika i i dag

Senere steger jeg pandekagerne (dejen har jeg forberedt i morges), så smider jeg fyldet i. Salat og dressing står på bordet, børnene foretrækker ketchup. Det smager sikkert godt.

En god dessert har vist sig at være en slags “milkshake”. Friske eller frosne bær hældes sammen med jogurt eller kvark eller hvad man nu har stående i køleskabet (rester af børnenes morgen-jogurts kan her fint anvendes), lidt vaniljesukker i (jeg tager altid det med ægte vanilje, ikke vanillin) eller ahornsirup. Så pyreres det hele fyldes på glas og så mangler der bare et sugerør i. Børnene elsker det og det er nemt. Kan sagtens forberedes om morgenen/aftenen/eftermiddagen. Om morgenen kan man også tilbyde en kakao-smoothie, her pyreres modne bananer (hvad skal man ellers med dem) med mælk (kan også være soja, kokos, mandel eller havremælk), en skefuld kakao i og lidt ahornsirup eller brun sukker. Der findes også en slags havregryn som opløses når de kommer i væske, så har du også fibre i.

Bruger i madplaner? Hvilke retter foretrækkker i under ugen når det skal være nemt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s