Hvis vi nu alle havde “den perfekte krop”

Temaet om kroppen har ikke rigtig givet slip endnu. I dag da jeg kørte i bil for at aflevere børnene i børnehave tænkte jeg følgende tanke:

Hvis vi nu alle havde den perfekte krop og lignede supermodeller, så ville det jo gå total imod nutidens ånd om at være så individuel som overhovedet muligt!? Hvis vi nu alle på en måde blev ens, så ville man sikkert ønske sig at være anderledes. Så ville man ikke ville være perfekt men lige præcis have noget der adskilte en fra alle de andre. Eller hvad? Hvor kedeligt ville det være at finde en partner? Er det ikke det specielle det ensartede ved hver enkel der får os til at forelske os ? Elsker vi ikke vores kærestes små “fejl” og udgør det ikke dette menneske?

Når vi forelsker os så fremstår denne person som helt perfekt, er det ikke sandt? Vi går jo ikke med en indre stemme i hovedet der siger “han/hun har et smukt ansigt, men de der deller ved maven dem kan jeg ikke leve med!”. Sidst læste jeg på facebook følgende citat:

“If the whole world was blind – how many people would you impress”

(Boonaa Mohammed)

Vi gør så meget ud af vores udseende, bruger (spilder) så mange penge på det rigtige tøj og en sej frisure, men i bund og grund tæller det ikke noget. Det der tæller er hvordan vi opfører os over for hinanden, hvordan vi taler til hinanden, hvordan vi tager ansvar for hinanden og hvordan vi med vores evner kan bidrage til samfundet for at gøre det leveværdigt.

Selvfølgelig vil jeg ikke opfordre til at vi nu skal være ligeglade med vores udseende, men måske burde vi bruge mere tid på at tænke over de ting der virkelig tæller i livet og hvordan vi kan bidrage til helheden. Hvor meget tænker du til daglig over hvordan du i dag kan bidrage til samfundet eller bare til at et menneske i din nære omgivelse bliver glad? Og hvor meget tid bruger du på at tænke over hvilket tøj du skal have på i dag eller på at shoppe på nettet?

Sidste uge fik jeg tomatplanter af min nabo. Han havde for mange og delte dem nu ud i nabolaget. En lille gestus, men jeg blev glad. Og det var absolut ligemeget hvilket tøj han havde på da han kom med dem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s